|
|
Regler for rygere (om noget De har bestemt på Christiansborg)
Nyder De god mad med fin vin til, er det ingen hemmelighed, at duften og smagen af tobak kan forstyrre oplevelsen og lægge en dæmper på de mange fine nuancer, som er resultatet af køkkenchefens gastronomiske ambition.
Passiv rygning er skam også skadeligt, det ved vi godt. For at mindste faren for vores medarbejdere, har vi derfor hidtil valgt at begrænse de arealer i huset, hvor rygere kunne nyde deres last med ro. Nu har de fleste i folketinget imidlertid besluttet at det ikke er godt nok.
Fra den 15. August 2007 måtte der, som De ved, ikke ryges indendørs på danske arbejdspladser, hverken offentlige eller private. Da vi gør som man bør, må De derfor heller ikke ryge her. Undtaget er de værelser og suiter, som er udpeget og skiltet som særlige fristeder for rygere. Vil De hellere ryge udenfor, beder vi Dem gøre det under første sals balkonerne, og ikke i hovedindgangen, foran eller under åbne døre og vinduer, hvor det kan være generende for ikke-rygere.
Under stjernerne, langt fra verdens vrimmel, beklager vi. Et lovindgreb af denne slags er efter vores mening både udansk og upssende formynderisk. Havde man blot gjort det lovpligtigt for alle virksomheder at have en rygepolitik, kunne gæster og medarbejdere, vælge frit, ligesom De og vi i øvrigt gør så tit.
|
|
Det bedes på navnelisten eller på bekræftelsen oplyst, om der ønskes ryger- eller ikke-rygerværelser/suiter.
Dette er ikke en garanti for, at den ønskede værelses-/suitetype vil blive af den ønskede rygerstatus, men vi vil forsøge at tilgodese så mange som muligt.
Hotellet råder over:
44 standard værelser, heraf er 10 rygerværelser 18 suiter, heraf er 5 rygersuiter
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|